Byens Symfoni

Byens Symfoni – Spil og bliv glad

 

Måske kender du os bedre af navn som det tidligere Studentermusikforeningens Orkester stiftet i 1925. Men nu studerer vi ikke mere. Derfor denne navneforandring i 2012.

Vi er et amatørsymfoniorkester, der består af ca. 30-40 aktive medlemmer. Vores spilledag er mandage fra kl. 19 - 21:45. Vi holder til i Københavnsområdet. Se nærmere under Prøveplaner. Orkestret har årligt to - tre prøveforløb, der hver afsluttes med en til to koncerter.

I Byens Symfoni spiller vi med skiftende inspirerende og dygtige dirigenter i hvert prøveforløb. Det giver os mulighed for at afprøve forskellige genrer indenfor den klassiske musik- nyere som ældre. Vi har ofte en solist med. Se i øvrigt under Koncerthistorik.

Programmet og prøveplanen gør vi meget for er afstemt med dirigent og besætning, så det bliver det bedst mulige musikalske forløb. Derfor er der også en projektleder for hvert forløb, der har kontakten med dirigenten. God planlægning og prøveplan er vigtig, så det fungerer for alle, og hele orkestret får en musikalsk oplevelse. Alle er selvfølgelig velkomne til at byde ind til bestyrelsen med programforslag.

 

 

 

 

 

 

 

Vi lægger vægt på, at der er en god stemning i orkestret. Det er væsentligt, at vi ud over at spille sammen også kan have det hyggeligt og bakker hinanden op. Hver gruppe har en såkaldt gruppeleder, som prøver at holde styr på tropperne og tager sig ekstra af nye medlemmer, og som giver relevante informationer videre til gruppen. Efter koncerterne bliver der ofte arrangeret et festligt og yderst kulinarisk nachspiel.

Hvis du har lyst til at afprøve, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, er du velkommen til at kontakte orkestrets formand. Det koster ikke noget at deltage i det første prøveforløb. Vi vil meget gerne have flere strygere ind i orkesteret, men der kan også opstå ledige pladser i blæserbesætningen. Vi vil gerne spille så varieret orkestermusik som muligt. Så kom og vær med, eller kontakt os også meget gerne, hvis du har ideer til projekter eller ideer til evt. samarbejde.  

Kontingentet er kr. 650,- per prøveforløb (ca. 3 mdr.) Studerende betaler halv pris. Der
betales kun kontingent for det forløb man deltager i. Det er således muligt at deltage i et eller flere af sæsonens prøveforløb.
Første forløb er en gensidig prøveperiode, hvor der ikke betales kontingent. Ønsker man at fortsætte betales almindeligt kontingent.Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen.

Henvendelse til orkesterets formand: Niels Brandrup, email: nielsbrandrup@gmail.com

mobil: +45 50451605